Noter : Ane 23 Karen Pedersdatter Refn
Hun er født 1707 i Borup, Taarup Sogn, og hun døde i 1761 i Knud og blev begravet den 26. juli.
Hun blev døbt den 4. september 1707; Maren Lasdatter fra Kvosted bar hende til dåben, og faddere var Jens Madsen, Ane Jensdatter Vestergaard og Ane Eriksdatter, alle fra Borup.
Efter Karen Pedersdatter Refns død må Christen Sørensen have giftet sig igen, idet han fik børn både i 1763 og i 1765, men navnet på hans anden hustru kendes ikke og af skiftet efter ham fremgår det, at hun døde før 1775.
Christen Sørensen var oprindelig fæster af en gård, som hørte under Taarupgaard. I 1767 måtte han og familien imidlertid fattige og forarmede forlade gården, og det vides, at han derefter en tid var avlskarl på Ørregaard i Fiskbæk Sogn. De tre piger af første ægteskab var da for længst gamle nok til at kunne klare sig selv, men det stod værre til med de to børn af andet ægteskab, af hvilke sønnen allerede i en meget tidlig alder blev sendt ud at tjene, medens datteren kom i huset hos sin morbroder Michel Michelsen. Umiddelbart efter Christen Sørensens død blev der den 26. oktober 1775 afholdt skifte i boet. Det fremgår heraf, at Christen Sørensen døde under sit ophold hos broderen Jens Sørensen, der var gårdmand i Knud. Skifteforretningen blev ledet af sognepræsten Jørgen Grøn fra Taarup, der mødte på Taarupsgaards vegne, idet godsets fuldmægtig var forhindret, og i overværelse af afdødes broder Jens Sørensens hustru Mette Nielsdatter
blev følgende effekter forseglet: 1 gammelt egetræskab med lags og nøgle, 1 gammel fyrretræsskuffe med hængelås for, 1 lædervest med metalknapper, 1 par læderbukser, 1 blå vadmelsbrystdug med metalknapper, 1 hvis vadmelstrøje, 1 par sorte vadmelsbukser, 1 gammel grå vadmelsbrystdug, 1 brun vadmelsvest, 1 gammel hvid vest, 1 par blå fingervanter, 1 par gamle hvide uldne strømper, 1 par gamle grå "stumhoser", 1 gammel blå hue, 1 har, 4 gamle blårgarnskjorter og 1 gammel halsklud.
Den 24. januar 1776 mødtes man atter i boet, og her blev det oplyst, at afdøde havde efterladt sig datteren Maren, gidt med Laurits Nielsen Bruus, datteren Anne, 30 år, tjenestepige i Vinkelplet og datteren Karen, 28 år, tjenende i Laastrup præstegaard, samt sønnen Søren, 12 år, i tjeneste hos Niels Jensen i Knud og datteren Maren, 10 år, opholdende sig hos sin morbroder Michel Michelsen i Knud. På de umyndige børns vegne mødte deres farbroder gårdmand Jens Sørensen, medens den ældste datters mand Laurits Nielsen Bruus var forhindret på grund af sygdom. Ved denne skiftesamling fandt man nogle flere ting i boet, nemlig 1 salmebog, noget gammelt jern og 1 pung, som indeholdt 1 rdlr. og 2 mk.. Endvidere oplystes det, at afdøde for sin tjeneste som avlskarl på Ørregaard havde 2 års løn tilgode, nemlig 3 rdlr. 3 mk.. Skifteforvalteren oplyste, at han havde betalt 4 mk. for medicin til afdøde under dennes sygdom, og afdødes broder Jens Sørensen oplyste, at han til sin broders begravelse havde udlagt 2 rdlr. 3 mk. samt 1 rdlr. til præsten for dennes ligprædiken, 2 mk. til degnen og 1 mk. for ringning med kirkeklokken.
Den 21. februar 1776 mødtes man tredje gang i boet, og nu var Laurits Nielsen Bruus mødt op på egne og på sin hustrus to helsøstres vegne, medens Jens Sørensen i Knud blot repræsenterede de to yngste børn. Da man skønnede, at det var for bekosteligt at afholde auktion i det ringe bo, enedes man om at skønne boets værdi til 8 rdlr. Udover den opregnede gæld på 4 drlr. 4 mk., blev nu for skifteretten fremført Taarupgaards fordring hos afdøde, "der efter én hos han den 7. mai 1767 holdt Forretning i anledning af hans fæste hafte Gaard i Knud Bye, den Fratrædelse, der skete udi den største Armod og Fattigdom, hvilken Forretning blev samlige tilstedeværende forevist, som af dem blev agnosieret, bedragende i den Summa 99 rdlr. 1 mark og 8 skilling".
Hertil kom udgifterne ved skiftets afholdelse, stempelpenge og udgifter til rejser, hvorefter boets gæld løb op i 107 rdlr. 4 mk.. Herskabet besluttede imidlertid at frafalde sig krav på 99 drlr. 8 sk., hvorefter de øvrige anmeldte fordringer blev udbetalt, medens resten af boets formue, nogle fag skilling, blev skænket til de to mindste børn til deres videre opdragelse og overladt deres farbroder Jens Sørensen og deres morbroder Michel Michelsen til at forpleje dem med, "således som de med en frelst Samvittighed samme kan tilsvare og naar derfor forlanges viise Rigtighed".
|