Klodevig I af Franken

DatoStedKilde
Født :0465--
Død :11 Nov 0511Paris-

Noter : 481 Frankisk Konge

Frankisk Konge fra 481. Hans rige omfattede oprindelig egnen omkring
Rhinens delta, men ved skiftevis list og magt udvidede han det til at
omfatte hele Gallien og en stor del af Germanien. Han valgte Paris som
hovedstad. Han lod sig døbe i Reims 496, men var desuagtet brutal og
skånselsløs overfor modstandere og rivaler til magten. Således sørgede
han for, at han selv og hans børn var de eneste overlevende af familien.
Men han var en fremragende lederskikkelse,der forstod at drage nytte af
både frankernes og romernes traditioner.

486 gik han til angreb mod Galliens forsvarer, statholderen Syagrius, og
erobrede det nordlige Gallien helt frem til Seine. Dette var kun begyndelsen,
for i løbet af kort tid havde Klodevig og hans hjælpere underkuet thyringerne,
en stamme der beboede områderne mellem Weser og Elben, og derefter stod den
beslægtede ripuariske stamme for tur, idet den i praksis var brudt ud af
stammernes forbund.

Krigen mod alemannerne i områderne mellem Rhinen og Donau blev sværere. Denne
strid skal formentlig ses i sammenhæng med Klodevigs omvendelse til kristen-
dommen. Klodevigs historie blev skrevet af den berømte biskop Gregor omkring
100 år efter hans død. Han fortæller hvordan Klodevigs fromme hustru Chlotilde
forgæves forsøgte at omvende sin mand, indtil denne var lige ved at blive
besejret under et felttog - og i sin nød opsendte en bøn også til den kristne
gud: han afgav det løfte, at han ville lade sig døbe, hvis han vandt sejr - og
det gjorde han. Under stor pomp og pragt blev Klodevig og hans 3000 mand
stærke hær døbt i domkirken i Reims. Han blev døbt i overensstemmelse med
Kirkens officielle lære og ikke med arianismen som så mange andre germaner-
stammer. Nu kunne han som hersker kræve Kirkens støtte, hvilket styrkede hans
stilling og gjorde det lettere at styre riget. Dåben fandt sted juledag 496.

En af Klodevigs sidste sejre var hans erobring af Sydgallien fra vestgoterne
i 507, da deres konge, Alarik 2., faldt. Efterfølgende flyttede han sit hof
fra Tours til Paris, som blev Frankerrigets og senere Frankrigs hovedstad.
Før sin død nåede han at indkalde til et bispemøde i Orleans med det formål
at skabe en tidssvarende kirkeforvaltning.

Hans fire sønner delte arveriget mellem sig, og selvom de bestræbte sig på at
holde riget samlet, blev det i praksis delt i to, en vestlig og en østlig del,
Neustrien og Austrien.

ÆgteskabBørn
- Clothilde af Burgund 0497 - Chlotaire I De Neustrie

Klodevig I af Franken
* 0465
† 11 Nov 0511

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage28 Apr 2023