Noter : Navnet Vejlgaard har hans far bragt fra Nysogn til Velling. Morten flyttede fra Velling til Holmsland 1830 og købte Søgaard, som han solgte en del fra og ombyggede. Notat i kirkebog C 536 A -4 s.130-31 og 140-41.Jens Jørgen Hansen: Noget af det første, Morten Vejlgaard gjorde, da han kom i besiddelse at hovedgården, var at nedbryde den gamle, smukke, trefløjede bindingsværksbygning, der var prydet med frontispice, og i stedet byggede han en almindelig bondegård, øst for hovedgården, der endnu består; senere blev voldgravene kastet til og haven sløjfet. Det eneste minde, der endnu er tilbage af den gamle borggård og dens mange store udhuse, skal være en dør, der blev indsat i bondegården ud til køkkenet. Familietraditionen fortæller følgende om Morten Vejlgaard. Han handlede i sine unge dage med svin og mente selv, han kendte alle svinestier mellem Varde og Skive. Når han var ude på handelen, red han gerne, og den lille mand var så iførten stor kavaj, der var hægtet sammen med et spænde med to sølvløver. Under den høje hat havde han en blå- og hvidstribet hue. Han talte livligt og gav undertiden en underlig gurglende lyd fra sig. På sine ældre dage var han bange for at køre alene, da han undertiden kunne blive svimmel og falde af vognen. Medens han boede i Velling, kom Vellingboerne på den tanke, at de gerne ville købe Velling kirke, som netop var til salg, men forinden ville de spørge Morten Vejlgaard til råds. Inden de indfandt sig på gården, havde han nøje overvejet sagen og var kommet til det resultat, at fordi handelen var gået dårligt, skyldte han en del af sognebeboerne penge; hvis de nu købte kirken, ville de få brug for deres penge og kræve deres tilgodehavende bos ham, og dette kunne han ikke betale, hvorfor han meget stærkt frarådede dem at købe kirken. |