Noter : Ane 15 Dorothea Hansdatter
Forlovere var Knud Johansen fra Glynge og Jacob Johansen fra Kjær.
Dorothea Hansdatter født 1758 i Nautrup, og hun døde den 4. april 1834 i Nestild.
Hun blev døbt den 29. oktober 1758; jomfru Hassing bar hende til daaben, og faddere var Knud Eskildsen, Jens Pedersen, Knud Jebjerg, jomfru Brunow og Else ……
Peder Espensen var selvejergårdmand og besad en gård i Nestild, som havde et hartkorn på 4 tdr. 6 sker. 3 fjdk.. Den 7. april 1797 fik han og hustruen af kong Christian den VII. en bevilling, hvoraf det fremgaar, at den længst levende af parterne maatte blive siddende i uskiftet bo, "saa længe den i enlig Stand forbliver. Og om den imidertid skulle blive til sinds og dele, maa den selv indbyrdes med Samfrænder handle og slutte en Skiftehandling om den Arv, som bemeldte deres Børn efter den første afdøde enten Fader eller Moder kan tilkomme, som den med dem til Børnenes Gavn bedst kunne forenes foruden Rettens Middels Overværelse ……."
Umidelbart efter udstedelsen af denne kongelige bevilling afgik Peder Espensen ved døden, og hans enke lod nu indkalde til samfrændeskifte, som blev ledet af stiftsbefalingsmanden i Viborgs fundmægtig i overværelse af frænder til den afdøde. Af skiftet fremgaard det, at enken som lavværge antog Eskild Hansen fra Bysted, medes Søren Espensen var værge for de umyndige børn, nemlig Johanne, 16 år, Dorthe, 13 år, Hans, 9 år, og Esper, 4 år gammel. Selve gården satte man i fællesskab til en verdi af 389 rdlr., medens besætning, ind- og udbo skønsmæssigt ansloges til 160 rdlr., hvorefter man kunne udregne boets værdi til i alt 549 rdlr.. Imidlertid skyldte boet Peder Hansen i Nautrup 250 rdlr. og Niels Bundgaard i Hem 300 rdlr., hvorfor der ikke kunne blive noget i overskud. Enken erklærede nu, at hun efter hendes fattige omstændigheder "vilde holde hendes smaa Børn til Ære og Lære samt forsyne dem med Klæde og Underholdning indtil de: opnaar den Alder at de selv på lovlig Maade kan forhverve deres Brød, og på denne Enckens Declaration havde den fødte Værge ikke noget imod det passerede at erindre, da han vidste at intet kunde blive at arve, og naar Encken betaler den anførte Gæld, havde han ikke noget imod, at hun beholder Gaarden med Bygning, Besætning og Inventarium til Brug og Raadighed."
|