|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1752 | Daugbjerg | - |
| Døbt : | 24 Apr 1752 | Daugbjerg Kirke | - |
| Død : | 10 Mar 1805 | Daugbjerg | - |
| Ægteskab : | 16 Dec 1774 | Daugbjerg Kirke | - |
| Noter : Faddere var Peder Jacobsen fra Mønsted, Anders Jacobsen fra Sejbæk og Niels Thomsen samt præstekonen Johanne Marie præstens søster Dorthe Busch. Visti Christensen blev gift første gang den 16. december 1774 i Daugbjerg med Anne Nielsdatter Efter Anne Nielsdatters død giftede Visti Christensen sig anden gang den 29. marts 1787 med Johanne Jensdatter Mørch. Daugbjerggaard var oprindelig en adelsgaard. I 1617 mageskiftede imidlertid den daværende ejer Jørgen Scheel en del jordegods med kongen, som ved den lejlighed overtog Daugbjerggaard, Daugbjerg mølle og en del gaarde i Daugbjerg by, hvilket jordegods alt sammen blev lagt ind under Hald len og indført i lenets ældste jordebog fra 1629-1630, hvorfor det fremgaard, at Daugbjerggaardda var beboet af to fæstebønder, som i aarlig landgilde svarede 12 tdr. rug, 7½ pd. smør, 3 fødenød, 3 faar, 3 skovsvin, 3 gæs, 6 høns, 3 snese æg og 3 rdlr.i gæsteripenge. Af matriklen 1664 fremgaard det, at Daugbjerggaard da var sat til et hartkorn paa 21 tdr. 5 skpr., og at gaarden da var beboet af 3 fæstere. Samme aar blev Hald slot og ladegaard samt en del tilliggende bøndergods, deriblandt Daugbjerggaard og Daugbjerg by, overtaget af brødrene Jacob Isaac og Samuel de Lima, som var af hollandsk jødeslægt, og som havde laant kongen store pengebeløb. Ejerskabet varede imidlertid kun kort, og omkring 1680 ses Jacob Rolluf i Hamborg at være ejer af jordegodset i Daugbjerg. I 1687 nævnes Nicolaes von der Wilgen som ejer af Daugbjerggaard, og i 1721 blev derpaa gaarden med samt en del andet gods paa egnen købt af Johan Bailly i Hamburg, hvis enke i 1725 afhændede godset til handelsmand Claus Cordssøn i Horsens, som videresolgte bøndergods i 1738 til sognepræsten for Vroue og Resen menigheder hr. Michel Bering. Dennes enke solgte i 1762 sit gods i Daugbjerg til herredsfoged Peder Hold i Mønsted, der derpaa i 1766 solgte Daugbjerggaard og andet godt i Daugbjerg til landsdommer Friderich Schinkel til Hal. Ved sidsnævntes død i 1794 blev Hald hovedgaard med underliggende bøndergods overtaget af svigersønnen kaptajn Martinus Braem, der afhændede en del af godset til fæstebønderne og derpaa i 1798 solgte Hald Hovedgaard. Som ovenfor nævnt var Daugbjerggaard allerede fra omkring 1664 opdelt mellem tre fæstebønder, og forklaringen paa, at vi her beskæftiger os med gaardens historie, er den, at Visti Christensen, hans far, farfader og formodede oldefar alle var fæstere af den ene part af Daugbjerggaard. I 1778 overtog Visti Christensen efter moderen fæstet paa 1/3 af Daugbjerggaard af hartkorn 6 tdr. 4 skpr. 1 alb.. Efter Visti Christensens første hustru Anne Nielsdatters død blev der den 17. januar 1787 afholdt skifte i boet mellem enkemanden og børnene Niels, 6 aar, Maren, 3 aar og Jens, 1 aar og 3 mdr. gl. Skifteforretningen blev ledet af gaardens ejer kammerherre og landsdommer Friderich Schinkel til Hald, og som vidner og vurderingsmænd mødte Peder Christensen Raae og Knud Jensen, begge fra Daugbjerg, medens børnenes morbroder Laust Jensen af Daugbjerg var tilstede paa deres vegne som kurator. Fra Registeringen og vurderingen over boets effekter bringes følgende uddrag: I dagligstuen fandtes bl.a. 1 fyrretræsbord på egetræsfod, vurderet til 5 mk., 2 bænke, 1 mk. 8 sk., 2 tinrækker og 2 hylder, 1 mk., 2 tinfade og 6 stentallerkener, 2 mk. 12 sk., 1 egetræskiste, 3 mk., 2 træstole, 2 mk., 1 "slagurværk", 2 rdlr., 1 bibel, 1 huspostil og 3 andre bøger, 2 rdlr., 1 jernbilæggerkakkelovn, 16 rdlr., enkemandens seng med tilhørende sengetøj og 1 kiste, som indeholdt hans klæder, samt et andet sengested med tilhørende sengetøj, hvoriblandt kan nævnes 1 hvid olderdugsoverdyne, 3 rldr., 1 blaa og hvid bolstersunderdyne, 2 rdlr., 1 hvid olmerdugsoverdyne, 2rdlr. 4 mk., og 1 sort og hvid vadmelsunderdyne, 1 rdlr. 3 mk.. I storstuen fandtes bl. a. 1 rødmalet fyrretræsbord, 3 mk., 2 bænke, 1 mk. 8 sk. , 18 tintallerkener, 2 rdlr. 3 mk. 1 tinrække, 1 pyramide, 1 par messinglysestager, 4 mk., 1 jernbilæggerkakkelovn, 13 rdlr., og 1 seng med tilhørende sengetøj. I en blaamalet fyrretræskiste, som havde tilhørt afdøde, og som vurderedes til 2 rdlr. 4 mk., fandtes hendes klæder, som bl.a. bestod af 1 sort kjole, 1 rdlr. 2 mk., 1 grønt skørt og trøje, 2 rdlr. 4 mk., 1 rødt skørt og 1 grøn trøje, 2 rdlr. 2 mk., 1 grøn- og rødstribet skørt med tilhørende trøje, 2 rdlr., 1 grøn trøje og 1 rødstribet skørt, 1 rdlr. 2 mk., 1 sort og hvid kartunstrøje samt 1 brunt skørt, 2 rdlr. 3 mk., 1 rød- og grønstribet livstykke, 2 mk., 1 rødt "ryesskørt", 1 rdlr., 1 stribet livstykke og 1 brun skørt, 4 mk., 1 blaat livstykke og 1 brunt skørt, 4 mk., 1 blaat livstykke og 1 rødt skørt, 1 rdlr., 1 rød nattrøje, 3 mk., 2 kartunskaaber, 2 rdlr. 4 mk., 6 forklæder i forkellige farver, 2 rdlr. 3 mk., 1 rødt silketørklæde, 4 mk., 5 hvide og 1 rødt tørklæde, 1 rdlr., 1 fløjlskyse og 2 pandestykker, 4 mk., 6 huer af forskellig slags, 1 rdlr. 2 mk., noget lintøj til hovedet og 1 livbælte med sølvspænder samt 1 par sko, ligeledes med sølvspænder. I køkkenet og bryggerset fandtes de paa den tid nødvendige køkkenredskaber, heriblandt 1 kobberkedel til 8 rdlr., og et kammer ved siden af køkkenet indeholdt karlens seng og klæder samt bl.a. 2 rækker bænke og 2 øltønder. Gaardens besætning bestod af 4 heste paa henholdsvis 4, 8, 12, 16 aar, vurderet til i alt 68 rdlr., 4 køer, sat til i alt 25 rdlr., 1 sort stud til 6 rdlr., 2 to-aars kvier , 6 rdlr., 1 graa studekalv og 1 kviekalv, 3 rdlr. 4 mk., 21 gamle faar, 14 rdlr., 10 lam, 4 rdlr. 1 mk., og 1 galtsvinepolt, 1 rdlr. 4 mk., medens gaardens redskabet bl.a. bestod af 1 beslagen vogn med "haverfjel", 14 rdlr., 1 vogn med "kalkhaverfjelle", 7 rdlr., 2 trævogne med "møgfjelle", 4 rdlr. 2 mk., 1 plov med jernog tilbehør, 2 rdlr., 1 jernharve, 5 mk., 1 træharve, 2 mk., 4 jerngrebe, 2 spader, 2 lyngleer, 2 høleer, 3 høforke, 2 plejle, 6 river, 1 slibesten, 1 trillebør, 1 hakkelseskiste med kniv, 1 økse, 1 hammer, 1 knibetang, 1 sav og 1 spigerbor samt drættetøj med tilbehør til 6 heste. Da alt var blevet registreret og vurderet naaede man frem til en indtægt paa i alt 284 rdlr. 5 mk. 8 sk.. Man lavede derefter en oversigt over boets passiver og indledte med at foretage en vurdering af gaardens bygningers tilstand, idet gaardens ejer havde ret til i boet at modregne udgifter til eventuel istandsættelse af disse. Det fremgaar heraf, at stuehuset og staldbygningen var nyopførte, at fæhuset samt kalk- og vognhuset var i nogenlunde stand, medens ladebygningen var i ret daarlig stand. Til reparation af stuehuset, som bestod af 13 fag, forlangte herremanden 4 rdlr., til staldhuset paa 12 fag ønskede han ligeledes 4 rdlr., til laden, som var paa 14 fag, behøvedes ikke mindre end 42 rdlr. til isandsættelser, medens fæhuset samt kalk- og vognhuset, som begge var paa 8 fag skulle repareres for 18 rdlr. 4 mk.. Som det fremgaar af ovennævnte, var gaardens besætning og redskaber blevet regnet boet til indtægt; til gengæld modregnede herremanden nuden besætning og redskaber, som skulle være paa gaarden og oprindelig maa have været der ved overtagelsen, nemlig 6½ hest, 65 rdlr., 1 vogn med tilbehør, 16 rdlr., og 1 plov med harve, 4 rdlr.. Udover disse krav fra herremanden skulle boet udrede 6 rdlr. til afdødes begravelse samt 6 rdlr. til enkemandens begravelse, naar den tid kom, 6 rdlr. 2 mk. til skolehusets opbygning, beregnet efter gaardens hartkorn, og endelig 6 rdlr. 4 mk. til omkostninger i forbindelse med skiftets afholdelse, hvortil kom en post på 20 rdlr., hvilket beløb Ole Rønbierg i Skive havde til gode i boet. De samlede udgifter blev herefter 198 rdlr. 4 mk., som modregnedes i boets indtægter, hvorefter der til deling arvingerne imellem blev 91 rdlr. 1 mk. 8 sk.. Af dettebeløb skulle enkemanden have halvdelen, medens resten skulle deles mellem børnene, men han meddelte nu skifteretten, " at han godvilligen ville afstaae hands Arverætt på det hans Børn kunne nyde destomere, Hvilket faldt Bifald". Det blev derefter ordnet saaledes, at datteren arvede moderens kiste med indhold af gangklæder samt et kontant beløb på 10 rdlr., medens sønnerne skulle arve 50 rdlr.. Denne arv på i alt 60 rdlr. Skulle blive staaende i boet hos enkemanden uden renter, indtil børnene fyldte 18 aar. Det maa formodes, at Visti Christensen har modtaget en betragtelig medgift ved brylluppet med hans anden kone Johanne Jensdatter Mørch, idet han efterhaanden blev en baade mere fremtrædende og mere velstaaende mand. Han nævnes saaledes fra 1789 - 1800 som lægdsmand og beklædte endvidere embedet som sognefoged. Natten til skærtorsdag, den 21. april 1791, opstod der en voldsom brand i Daugbjerg by, og i alt nedbrændte ikke mindre end 7 gaarde, 3 gaardslader, 3 indsidder huse og 4 husmandssteder. Den store brand drev imidlertid uden om Visti Christensens fæstegaard, og udover den reddedes Laust Nielsens gaard samt præstegaarden, kirken og nogle faa huse. Branden er udførligt skildret af Jeppe Aakjær i historisk aarbog for Skive 1911, hvortil interesserede henvises. Den 23. juni 1795 tog Visti Christensen skridtet og købte af Martinus Braem, ejeren til Hald, sin fæstegaard til selveje med 2 hartkorn paa 6 tdr. 4 skpr.. Købesummen var paa 1432 rdlr., af hvilket beløb Visti Christensen laante de 900 rdlr. hos Niels Sørensens datter Maren Nielsdatter i Kvols til 4 % aarlig og mod 1. prioritet i gaarden. Kort efter købte Visti Christensen desuden Daugbjerg vandmølle, der i 1788 tilhørte selvejer Christen Pedersen Dase, og denne mølle lagde han nu ind under gaarden. I 1798 købte han endvidere af Martinus Braem en parcel af hartkorn 4 skpr. 1 fjdk. 2 alb., som bestod i en jordlod mod skellet til Engedals marker samt en lod i Store Mose (øst for byen), hvilken parcel ved matriculeringen i 1844 blev forenet med gaardens jorder. Han ses derefter i 1803 til Isaac Friderichsen i Mønsted at have solgt en ager- og hedelod af hartkorn 2 fjdkr. 2 alb., som mod øst grænsede til Mønsted mark. Visti Christensen, der nu ejede sin fæstegaard samt Daugbjerg vandmølle og et samlet tilliggende paa ca. 200 tdr. land, var i forhold til de øvrige sognemænd en i økonomisk henseende særdeles velstaaende mand, og i 1804 købte han sammen med Christen Nielsen i Koustrup af justitsraad Thomas Wissing Daugbjerg sogns kirke- kvæg- og kirke-korntiende af hartkorn 13½ tdr. for en samlet købesum paa ikke mindre end 5000 rdlr.. I Daugbjerg mølle fandtes endnu i 1898 en egetræsstolpe med følgende initialer: 17 W. C. S. + H. J. D. 89, hvilket er Visti Christensen og Hanne (Johanne) Jensdatters initialer samt aarstallet 1789. Efter Visti Christensens død i 1805 blev hans enke Johanne Jensdatter Mørch gift anden gang med undkarl Kield Larsen fra Koldkur i Sdr. Resen sogn, som derpaa overtog gaard og mølle. Han optog et 1. prioritets laan i ejendommen på 1650 rdlr., og det fremgaar heraf, at ejendommen da var vurderet til 4137 rdlr.. I 1829 døde Johanne Jensdatter Mørch, og 2 aar senere døde Kield Larsen, hvorefter hele Daugbjerg møllegaard (som den da hed) blev overtaget af deres datter Ane Malene, der samme aar var blevet gift med Knud Johansen fra Damgaard i Daugbjerg. Det var ham der i 1841 opførte den rødkalkede bindingsværksstuehus, som stadig findes, og som nu udgør gaardens vestlige længe ud mod mølledammen. I Dybdal, et krat der hovedsagelig er beliggende paa møllegaardens jord, blev i 1922-1923 fundet nogle underjordiske kalkgrave, der omkring 1950 blev fredet. Visti Christensen havde i sit første ægteskab 5 børn, hvoraf de 2 ældste døde som smaa, medes de tre yngste er nævnt i skiftet efter deres moder 1787. Fra andet ægteskab med Johanne Jensdatter Mørch havde Visti Christensen 7 børn, hvoraf 1 barn døde som lille, medens de øvrige 6 er nævnt i nedenstaaende skifte. Det kan i øvrigt oplyses, at Visti Christensen gennem datteren Kirsten blev oldefader til Jeppe Aakjær. Efter Visti Christensens død blev Johanne Jensdatter Mørch som ovenfor nævnt gift med Kield Larsen, og i dette ægteskab var døtrene Louise Kirstine og Ane Malene, af hvilke sidstnævnte altså overtog møllegaarden. Den 14. marts 1805 blev der afholdt skifte efter Visti Christensen. Skiftet blev ledet af kammerherre og stiftsamtmand Schesteds fuldmægtig Hansen Bager fra Viborg, og som vurderingsmænd mødte gaardmand Anders Jensen fra Mønsted og enkes senere mand Kield Larsen fra Koldkur. Til stede paa skiftet var enkes Johanne Jensdatter Mørch med lavværge Knud Jensen fra Mønsted, som oplyste, at der var to kuld børn efter hendesafdøde mand, nemlig fra første ægteskab sønnen Niels, 28 aar, sønnen Jens, 19 aar, og datteren Maren, ugift, og fra andet ægteskab med enken børnene Jens, 15 aar, Christen, 7 aar, Hans. 5 aar, Christen, 2 aar, Anne, 16 aar, og Kirsten, 4 aar gammel.For børnene Jens og Maren af første ægteskab mødte som formynder deres storebroder Niels, medens Christen Jensen fra Grønkær, som var broder til Johanne Jensdatter Mørch, var født værge for børnene af andet ægteskab. Foruden gaarden som familien beboede, efterlod afdøde sig en til gaarden indkøbt parcel og Daugbjerg mølle, som alene vurderedes til 880 rdlr., samt halvparten af Daugbjerg sogns kirketiender, som blev sat til 2500 rdlr.. Af det mere velhavende indbo kan nævnes:I dagligstuen fandtes bl.a. 1 grønmalet chatol, 1 alkovesengested med tilhørende sengetøj, 1 andet sengested med sengetøj, 1 "ottedages viserværk" (stueur), 1 jernbilæggerkakkelovn, 1 fyrretræsbord paa fod, 2 fyrretræsbænke, 3 træstole og 3 tinfade. I storstuen var bl.a. 1 blaamalet kiste, som indeholdt enkens klæder, 1 fyrretræsdragkiste, 1 gammel egetræskiste med afdødes klæder i, 1 jernbilæggerkakkelovn, 4 stole med forgyldt læderbetræk og 1 dusin porcelænstallerkener. I et kammer stod 1 sengested med tilhørende sengetøj samt 1 jernbilæggerkakkelovn, og i køkkenet var bl.a. 1 kobberkedel i grue, 3 stenfade, 10 sorte gryder og 6 potter, medens bryggerset indeholdt nogle trækar, baljer og tønder. Gaardens besætning bestod af 6 heste, vurderet til i alt 104 rdlr., 7 køer, 72 rdlr., 6 stude, 68 rdlr., 35 faar og 2 væddere og 3 geder samt 1 galt, og af redskaber fandtes bl.a. 1 beslagen vogn, 24 rdlr., 1 arbejdsvogn, 16 rdlr., 2 trækvogne, 8 rdlr., 2 plove, 4 rdlr., og 2 harver, 2 rdlr.. Boets samledeværdi blev i alt opgjort til ikke mindre end 5597 rdlr. 5 mk. 4 sk., og man opregnede derefter gældsposterne som bestod af: 1. Christen Christensen ifølge en obligation af 24. juni 1804, 1000 rdlr. + 1 aars rente heraf, 40 rdlr. 2. Søren Nielsen i Nybro ifølge en obligation af 18. juni 1799 med 1. priotet i gaarden, 600 rdlr. + 1 aars rente heraf, 24 rdlr. 3. Christen Nielsen i Bersholm 300 rdlr. + 12 rdlr. i rente. 4. Christen Christensen i Sepstrup 200 rdlr. + 8 rdlr. i rente. 5. Peder Jensen i Daugbjerg 104 rdlr. 6. Knud Jensen i Daugbjerg 104 rdlr. 7. Visti Nielsen i Laanum 206 rdlr. 8. Ole Madsen i Bække 54 rdlr.Endvidere havde børnene af første ægteskab stadigvæk deres mødrende arv paa i alt 60 rdlr. staaende i boet, hvortil kom en skattegæld paa 30 rdlr., omkostninger ved af dødes begravelse, 30 rdlr., og endelig 30 rdlr. til enkens begravelse, naar den tid kom. Boets samlede gæld blev herefter 2802 rdlr., som blev fratrukket aktiverne, hvorefter der blev et beløb paa 2795 rdlr. 5 mk. 4 sk., hvorfra gik arveafgift paa 9 rdlr. 2 mk. samt stempelpenge til skiftebrevet paa 19 rdlr. 4 mk. 8 sk., saaledes at restbeløbet, der kunne deles mellem arvingerne, beløb sig til 2776 rdlr. 4 mk. 12 sk.. Af dette beløb fik enken forlods halvdelen, medens hver af sønnerne fik 300 rdlr. og hver af døtrene 150 rdlr.. |
| Far | Mor |
| Christen Jensen | Maren Vistisdatter |
| Ægteskab | Børn |
| - Anne Nielsdatter |
03 Sep 1775 - Maren Vistisdatter
23 Nov 1777 - Niels Vistisen 27 Mar 1780 - Niels Vistisen 07 Sep 1783 - Maren Vistisdatter 10 Okt 1786 - Jens Vistisen |
| - Johanne Jensdatter Mørch |
13 Jul 1788 - Anne Vistisdatter
19 Sep 1790 - Jens Vistisen 16 Dec 1792 - Kirstine Vistisdatter 05 Mar 1795 - Kirsten Vistisdatter 07 Jan 1798 - Christen Vistisen 15 Jun 1800 - Hans Vistisen 13 Mar 1803 - Christen Vistisen |
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 26 Jun 2026 |